mig20190204_153133

Tove Ahlmark

Jeg underviser. Det har jeg gjort hele mit liv, lige fra dengang jeg som noget af det første, spontant fortalte/underviste mine legekammerater i bibelhistorie, til i dag, hvor jeg som teolog og adjunkt har undervist mange år bl.a. i de store verdensreligioner og i dansk litteratur. Med mine første legekammerater har jeg tegnet og malet alt fra påklædningsdukker og grundplaner over huse til de indre billeder og symboler, der i dag viser sig i mine arbejder fra Rådvad.

I fyrre år har jeg suppleret med meditation, drømme–og kropsarbejde samt terapi, og jeg har vejledt, givet individuelle samtaler, gruppeundervisning og foredrag mm. både privat og i anden sammenhæng. Mine erfaringer fra lange ophold og retræter i Assisi i Italien, har været byggesten i mit liv. Fordybelse i Frans af Assisis indre vej har haft fokus på Frans og hans forhold til det kvindelige, til Klara, og naturens afgørende funktion.

Essens forstår jeg som det væsentlige, det centrale, i den spirituelle lære, som har med den indre vej og dens metode at gøre. Essensen er et udtryk for dyb visdom og indsigt i livet. Essens er uafhængig af kultur og nation. Essensen kan være læren om døden, skyggen, kærligheden og lyset. Arbejdet med den indre vej har til formål at give ro, opmærksomhed og venlighed.
Hvad jeg er optaget af og arbejder med:

At søge tilbage til det, vi egentlig er, til den fællesmenneskelige naturs inderste, til essensen. Det indebærer en lang, indre opdagelsesrejse, en bevidstgørelse af ubevidste sider og en ihærdig indsats for at åbne til kærligheden og udvikle næstekærlighed.

At afdække det fællesmenneskelige, bevidsthedens inderste, har været og er en del af alle religioners indhold. Vejen til denne inderste kerne kaldes mystikken, den indre vej.

Den indre vej har gennem tiderne af som regel gode grunde været hemmeligholdt, men er nu ved at blive tilgængelig og almengjort. Den indre vej er et udtryk for, at mennesket selv har mulighed for at blive guddommeliggjort eller blive transformeret. Ritualer og dogmer er oftest udsprunget af og knyttet til kultur og nation. Essensen er fri for denne binding.

At arbejde frem mod essensen på den indre er munke og nonners vej. Klosterlivet har givet en ramme for hengivelse og søgen. Den har bl.a. bestået i at bekæmpe og overvinde jegets behov og krav og samtidig hengive sig til Kristus, Gud, det guddommelige, den højeste bevidsthed eller blot til det, der er større.

Mennesker i dag søger også denne vej uden for klostrets mure. Opgaven er at udforske, hvordan den indre vej kan udfolde sig i et postmoderne liv med arbejde, familie og seksualitet. Min baggrund er mange års studier i Assisi i Italien, hvor jeg har undersøgt essensen i Frans af Assisis spiritualitet og essensen i den spirituelle tradition, der udfolder sig der i dag. Jeg har desuden også arbejdet med jungiansk drømmeanalyse og tibetansk buddhisme, og i mange år undervist i de store verdensreligioner.

Hjertets vej

Det gamle romerske billede at stikke hånden i løvens gab kan i dag omsættes til at lære at se de problemer, der vi har i livet, som mulighed frem for fare og forhindring. Dybt åndedræt og kontakt til kroppen kan være begyndelsen til at komme tættere på dig selv. At slippe dogmer, faste mønstre og tankesæt og åbne sig fordomsfrit, kan give hjertet plads. At være omsorgsfuld udspringer heraf, og det gør selvomsorg også.

Det har altid optaget mig, hvad de store mystikere - i alle traditioner - har søgt og været intenst optaget af. Jeg har haft vanskeligt ved at forholde mig til, at Jesus som frelser skulle have løskøbt mig. I stedet for er jeg nået frem til, at jeg primært selv er ansvarlig for, hvordan jeg lever mit liv, og hvordan det udfolder sig. Det er ikke altid rart at tænke på, men det er min vej. De sten, der har spærret mig vejen og som jeg af og til er snublet over, søger jeg at løfte op og se på. Kærlighed, næstekærlighed, omsorg og medfølelse har altid været målet, det jeg stilede mod. Men hvad var det, der gjorde, at det var så svært at komme i mål?

Jeg vil hjælpe mennesker med at finde vejen til det åbne hjerte. Det kan være gennem den kristne tradition, som jeg er dybt forbundet med, men vi står over for nye tider, hvor vores gamle kristne arv absolut trænger til fornyelse og især til fordybelse, bevidstgørelse og opmærksomhed på krop og følelser.

Min undervisning bygger på følgende:
  • Kend dig selv! med bl.a. drømmearbejde, individuationsproces og kropsbevidsthed.
  • Inspiration fra esoteriske tekster og kristne mystikere, både i vestkirken og i østkirken. Især Frans af Assisis radikale livsvej og den mildhed, som man i dag kan mærke i Assisi.
  • Mystikken som arbejdsfelt, det esoteriske, indre, aspekt, også i de store verdensreligioner f.eks. fra Østen.

Drømmearbejde kan give indblik i ubevidste reaktionsmønstre og uudviklede ressourcer og dermed være vejviser i den spirituelle proces.

Meditation kan give mening i tilværelsen ved bl.a. at åbne op til større selvforståelse, vågenhed og højere bevidsthed.

Vejledning i den kristne mystik og visdom indebærer bl.a. indblik i mystikerens bøn f.eks. hjertebøn, fordybelse og meditation. Stilhed er en vigtig del af undervisningen. Den gamle kristne tradition kombinerer jeg med en nutidig metode med at mærke indad mod krop, følelser og erfaringer. Samtidig hermed kan esoterisk viden fra andre traditioner inddrages.

Al min aktivitet og undervisning kan samles under ønsket om at gå hjertets vej og hjælpe andre dertil. Jeg henvender mig til alle – uanset tilværelsesfortolkning.

Paralleller mellem de store verdensreligioner og granskning af deres fælles metode samt forståelse af den fællesmenneskelige natur har høj prioritering i mit arbejde med det åbne hjerte.

Tove i medierne: aviser, radio, anmeldelser og lign:

RADIO
Pilgrim – på rejse i troens univers

Forfatter Tove Ahlmark fortæller fra Assisi om den hellige Frans og hans sans for radikal fattigdom og lidelsens velsignelse.

Udsendelse i DR, Mennesker og tro, 28 september 2016.
Samtale med Anders Laugesen om Broder Frans.

BOGANMELDELSE
Oplys mørket i mit hjerte

Bog tager læseren med på jagt efter nøglen til den kristne mystik. ‘Oplys mørket i mit hjerte’ er en interessant beretning om en kvindes spirituelle søgen ...
Politiken – Helle Hellmann, 29 april 2013

Anmeldelse i Politiken af Oplys Mørket i mit hjerte

Politikens boganmeldelse: Oplys Mørket i mit hjerte >>
Bog tager læseren med på jagt efter nøglen til den kristne mystik
‘Oplys mørket i mit hjerte’ er en interessant beretning om en kvindes spirituelle søgen.
Da Tove Ahlmark havde været et stykke tid hos de syv kvinder, der arbejdede vældig hårdt og determineret på at danne en ny og mere åben form for franciskansk klosterfællesskab ved Assisi, påtog hun sig at sy nonnernes ordensdragt.
Hun skriver: »Af lærredstøj syede jeg en ganske enkel kjole. Ikke alle søstrene ønskede den på samme måde, så de fik små variationer. De havde desuden et hvidt hovedtørklæde, en ganske enkel trekant, de bandt om håret. Kyskhedstegnet. Den lyseblå bar de til deres egen messe i Stella del Mattino, og når de skulle til messe i Dan Damiano. Søstrene struttede af sæbe og glødende strygejern«.
Det er et af de mere vellykkede sproglige billeder, Tove Ahlmark maler frem fra sit år i Assisi.
Beretningen om hendes søgen efter et åndeligt ståsted i den kristne mystik er rig på detaljerede billeder af miljøer, mennesker, scenerier og især på stemninger i de mange forskellige kirker, hun opsøger daglig.
Den teologiuddannede gymnasielærerinde har i 1985 solgt alt, hvad hun ejer, og er draget til Assisi efter at have haft en åndelig opvågnen i mødet med en gammel Jomfru Maria-statue i Finland.
Det er nu den hellige Frans og hans søster i ånden, Klara/Clarissa, hun drages mod. Assisi fremstår som en by, der lever og ånder i den kristne religion, men som også giver husly for andre spirituelle retninger i sit opland.
Vanskelig jagt
’Oplys mørket i mit hjerte’ fortæller meget detaljeret om de oplevelser, Tove Ahlmark har i sit møde med den katolske kirke og forskellige præster, munke, nonner og andre søgende sjæle.
Den katolske kirke vil hun ikke være medlem af, kvinders stilling i kirken huer hende heller ikke, om end hun finder vejen til frelse via tålmod og underkastelse fascinerende Helle Hellmann
Hun får faktisk mange gode råd, men ikke nogen, hun synes rigtig godt om. Egentlig er hun vældig vanskelig, hun vil oplyses, men på sin egen måde.
Den katolske kirke vil hun ikke være medlem af, kvinders stilling i kirken huer hende heller ikke, om end hun finder vejen til frelse via tålmod og underkastelse fascinerende.
Jomfru Maria er umiddelbart tiltrækkende, Jesus og hele lidelsesmyten ikke.

Mangler vigtige brikker
Denne agnostiske læser synes godt om historien fra Assisi, trods min indædte modstand mod både den kristne og andre religioners hang til renselse gennem lidelse. Nadveren er for mig ren kannibalisme, så er det sagt.
Men Tove Ahlmark skriver levende og sikkert også for mange genkendeligt om en søgen efter en spirituel dimension, i indre kamp mod frihedstrang og nydelse. Hun vil gerne oplyses, men helst ikke fryse i klamme senge eller gøre bodfærdigt rent ligesom de små søstre.
Politiken
Helle Hellmann
29 april 2013

Al min aktivitet og undervisning kan samles under ønsket om at gå hjertets vej og hjælpe andre dertil. Jeg henvender mig til alle – uanset tilværelsesfortolkning.